I de seneste år har vi været plaget af tørke i sommerhalvåret, og det er vigtigt at tage sine forholdsregler når tørken sætter ind. Vigtigst af alt: HUSK AT STOPPE KLIPNINGEN OG HUSK AT VANDE!
Dette gør sig især gældende for robotplæneklippere, hvor det er let at glemme at den er sat til. I forhold til den korrekte vandingsmetode, står vi klar til at rådgive dig i den rette mængde ud fra lige netop din haves specielle jordbundsforhold og græstype.
Der findes dog et helt simpelt råd til, hvordan du bedst muligt beskytter din græsplæne når den tørre varme bider sig fast. Og det involverer modsat, hvad man måske skulle tro, ikke vanding.
Kort er ikke altid godt
Hemmeligheden bag at beskytte sin græsplæne, når det er så varmt og tørt, som det er i øjeblikket, er at sætte sin plæneklipper 1 centimeter op. Når græsset bliver klippet for kort, så er der ikke noget til at skygge for solen
Sæt din plæneklipper 1 centimeter op, så beskytter du din plæne mod solen.
Brug for skygge
På græs sidder vækstpunkterne eller de nye skud i bunden af strået. Når de bliver udsat for direkte sol og meget høje temperaturer, bliver de spæde skud ødelagt, så skal dit græs skyde helt forfra. Du kan derfor beskytte din græsplæne ved at sørge for, at de nye skud bliver holdt i skyggen.
Så snart der falder regn, går fotosyntesen i græsset i gang igen. Så hvis man har sørget for ikke at klippe sin plæne for kort, så går der ikke lang tid fra første regnbyge til man har en grøn plæne igen.
Det vand man sparer på at vande plænen, kan man i stedet give til planterne i bede og krukker, der efter mange dage uden regn modsat plænen godt kan have brug for vand.