Enårig rapgræs er som regel let at genkende. De yngste blade har sammenlagt bladleje. Overgangen mellem bladplade og bladskede har ingen bladtænder, og bladpladen er uden ribber og har en mat og ofte bleggrøn underside. Denne farveforskel er ofte meget tydelig at se på boldbanen. Derudover har Poa annua en lang, mælkehvid skedehinde. Det er også let at genkende enårig rapgræs på den omfattende frødannelse, da den blomstrer året rundt. Bladpladen har ingen ribber, hvilket gør planten blød og bølget. Den vokser i tuer og giver derfor ofte en ujævn og knoldet plæne, men det positive er at den ofte ikke lever længere end 1- 2 år.