Hos Easy-Green oplever vi ofte, at mos er en udfordring. Så har mosset overtaget?
Mos i en græsplæne er, på trods af at den er grøn hele året rundt, ofte et uønsket element i en pæn græsplæne. Problemet med mosset er, at det vokser under koldere temperaturer end græsset gør, og i mildere vintre kan mosset fortsætte med at vokse, mens græsset er i ro. På den måde overtager den dele af plænen. Udbredelsen af mos er stigende idet vi har gunstige vejrmæssige betingelser som fremmer væksten. Høj varme og øget fugtighed øger væksten af mos.
Løsningen er at give græsset de rette betingelser for at konkurrere med mosset. Ved at gøde korrekt bliver græsset stærkere end mosset. Du kan også bruge jernsulfat som indeholder 15% urea nitrogen (urinstof nitrogen) og jern som virker hæmmende på mos. Har du store områder med mos i din græsplæne, som du hurtigt vil bekæmpe, kan du køre med en mosrive for mekanisk at fjerne mos. Efter sådan en behandling er det en fordel, hvis du kan hjælpe med græsfrø og give lidt topdress på overfladen. Du kan også bruge en plænelufter, der forsigtigt fjerner mos og belægninger fra din plæne, mens du lufter din plæne. Dette forbedrer også græssets evne til at optage vand og næringsstoffer. Mos kan være tegn på kalkmangel i jorden. Gennem en jordtest kan du finde ud af, om kalken skal justeres. En velgødet og velstående græsplæne er den bedste kur mod mos!
Et husmandsråd på mos problemer: lav en bagepulver opløsning, men start med et lille område for at se omfanget inden du tager hele haven.
Ved alm. bekæmpelse af mos anbefaler vi følgende fremgangsmetode:
Klip græsset i højeste indstilling på din græsklipper
Overlap dine gamle hjulspor med min. 15 cm.
Marts / April: min. 5 cm klippehøjde. Maj-september: min. 4 cm klippehøjde Oktober: min. 5 cm
Gødning – vi gøder din græsplæne om foråret og følger op med behandlinger i løbet af sommeren med vores specielle gødnings blanding til bekæmpelse af mos.
Græsset klippes efter behov. Jo oftere græsset klippes, jo bedre idet mosset ved hyppige klipning stresses og som følgende indstiller væksten.
Vi anbefaler at benytte en robotklipper til at lette dette arbejde.
Leder du efter vejledning og råd på andre områder? Kig her og find et andet emne om plænepleje