Råd og vejledning

Vejledning til sneskimmel

Sneskimmel skaber større eller mindre døde pletter i græsplæner efter længere tids snedække. Planterne er døde med papirtynde, gråhvide blade.

Svampen kan kun angribe levende græsplanter under snedække og ofte først, når sneen bliver tung og våd under langsom afsmeltning. Her er der stor risiko for udvikling af sneskimmel grundet et langvarigt kompakt snelag efter flere gange tøvejr, og desuden masser af blade, som ikke er blevet fjernet fra plænen.

Sneskimmel er en ret svag snylter, som kun angriber under snedække. Sent om efteråret og gerne efter en periode med koldt og vådt vejr, spirer svampens sklerotier og danner et mycelium, som lever af dødt, organisk stof. Den får de bedste chancer på steder, hvor der er for ringe omsætning i de døde plantedele oven på jorden. Desuden er den afhængig af, at der vokser mange individer af samme art tæt sammen, hvad der netop er tilfældet i kornmarker og visse typer græsplæner.

Leder du efter vejledning og råd på andre områder? Kig her og find et andet emne om plænepleje

Livscyklus

Svampen klarer tørkeperioder og vinter som sporer eller hvilende mycelium (sklerotier) mellem stubbe og planterester. Når der er langvarige, kolde og fugtige perioder, eller når der ligger tøsne i lang tid, dannes der et mycelium, som angriber planternes overvintrende bladroset eller nyspirede kimplanter. Senere kan den fortsætte angrebet og sætte sig fast i frøanlæggene, hvorfra der senere spredes sporer. De frigivne sporer kan føres omkring af vind, vandstænk, plæneklippere eller fodtøj.

Det er kun græsset, som er angrebet og helt hvidt og dødt. Ukrudtsplanter og mos er friske og grønne.

Husk at slukke din robotplæneklipper og lad den aldrig køre i frostvejr.

Skadebillede

Efter vinteren findes tallerkenstore partier i plænen eller kornmarken, hvor planterne er visne. De enkelte pletter kan vokse sammen og på den måde kan angrebet ødelægge adskillige, sammenhængende kvadratmetr. De enkelte græsblade er ganske tynde og ofte overtrukket af et gråhvidt lag. Hele planten er død og kan uden besvær trækkes op af jorden. I yderkanten af de visne pletter kan man ofte finde vatagtige partier med levende mycelium.

Her er plænen meget angrebet af sneskimmel, og netop hvor der har været meget færdsel og sneen er blevet trådt sammen, bla. af familiens hunde.

Gode råd og metoder

Metoder når planten er angrebet

  • Riv de angrebne græsplanter væk.
  • Fjern det levende græs i en bræmme på ca. 20 cm bredde rundt om yderkanten af det døde parti.
  • Tilfør de bare pletter en 2 cm topdressing af halvt omsat kompost, og så nyt græs (i modstandsdygtige sorter).
  • Bekæmpelse med gængse svampegifte ødelægger balancen i jorden og giver derved grobund for nye angreb.

Forebyggende metoder

  • Sørg for godt dræn under plænen.
  • Ungå skygge på græsset.
  • Stands trafik over snedækkede plæner.
  • Sæt snehegn op – hvis det kan mindske snedække af plænen.
  • Fjern laget af dødt materiale ved hjælp af en vertikalskærer sidst i oktober
  • Fjern alle bunker af nedfaldne blade.
  • Undgår pludselige skift i overfladens pH om efteråret (vent med at kalke til april).
  • Gød med omtanke, sørg for at tilføre ekstra kalium i slutningen af august, og gød ikke om efteråret.
  • Undgå enhver form for overgødskning med kvælstof.
  • Brug modstandsdygtige græssorter.
Til top